Fem, fire, tre, to, en er en longform impro-disciplin for minimum 4 spillere.
 

Før disciplinens begyndelse får spillerne fem forskellige inspirationsord af publikum (det kan være temaer, følelser, steder etc.). Herefter spilles der fem scener, der hver er baseret på et af inspirationsordene. Scenerne har ingen relation til hinanden på dette tidspunkt.
Når de fem scener er fuldendt, stemmer publikum én af scenerne ud ved klap eller lign. De resterende fire historier spilles nu videre i det følgende beat, hvor der så småt skabes forbindelser imellem scenerne. Når de fire scener er afsluttet, stemmer publikum igen én af historierne ud og så fremdeles.
Efter fire beats er der kun to historier tilbage, som så forenes i det femte og afsluttende beat.