Historie på linje
Historie på linje
Historie på linje er en impro-disciplin for minimum 3 spillere.
Spillerne stiller op på en linje og skal nu i fællesskab fortælle en sammenhængende historie ud fra en fiktiv titel, som publikum bestemmer. Spillederen er dirigent på historien og placerer sig således foran spillerne. Når dirigenten peger på en spiller, er det vedkommendes tur til at fortælle historien. Når dirigenten pludselig peger på en ny spiller, så skal han/hun fortsætte historien fra det punkt, hvor den forrige spiller stoppede. Hvis en spiller nøler for længe eller gentager sig selv, kan man evt. lade spilleren "dø". Sådan fortsættes legen, indtil én vinder står tilbage.
Som variation kan man give hver spiller en genre, som de skal integrere i historien, når de fortæller. Man kan også kombinere disciplinen med reglerne fra Alfabetet eller spille disciplinen uden brug af bogstavet S. Hvis en spiller kommer til at bruge S'et, er personen ude.
Format
Antal spillere
Shortform
3+ spillere
Kategorier