Mere detaljeret
Shortform, 2+ spillere
Mere detaljeret
Mere detaljeret er en impro-disciplin for minimum 2 spillere.
Der spilles en scene ud fra et bud fra publikum. Hver gang spillederen råber "mere detaljeret!" (eller lign.), skal den spiller, der netop har sagt en replik, gentage replikken, men tilføje flere detaljer til den. Spillederen kan godt råbe "mere detaljeret!" flere gange efter den samme replik, hvis vedkommende savner endnu flere detaljer.
Der kan også råbes "mere detaljeret!" efter en handling, hvorefter handlingen så skal udføres mere detaljeret.
EKSEMPEL:
A: "Det smager dejligt!"
Spilleder: "Mere detaljeret!"
A: "Det er den lækreste suppe, jeg nogensinde har smagt!"
Spilleder: "Mere detaljeret!"
A: "Hvor er det en lækker, cremet porresuppe med fine noter af det salte bacon, der forkæler ens smagsløg!"