Scooby-Doo er en shortform-disciplin, hvor der spilles en scene ud fra et inspirationsord fra publikum. I løbet af scenen kan en spiller henvende sig til en anden spiller i scenen, og betvivle deres virkelige identitet i scenen. Den anden spiller skal acceptere, at de ikke er den person, de udgiver sig for at være, men snarere en kendt person, som den første spiller beslutter på stedet. En spiller afslører sin virkelige identitet ved at trække en fiktiv maske af – ligesom skurkene i Scooby-Doo-tegnefilmene.
Alle spillere i scenen kan betvivle hinandens identitet, og det kan også gøres flere gange i løbet af en scene. Husk at det er spilleren, der betvivler den anden spillers identitet, som beslutter hvem den anden spiller i virkeligheden er.

EKSEMPEL:

Spiller A: ”Jeg er altså utrolig bange for nåle, doktor”
Spiller B: ”Bare rolig, jeg kan give dig lidt lattergas, før jeg stikker…”
Spiller A: ”Vent lige lidt… Du har aldrig tilbudt mig lattergas før!”
Spiller B: ”Du har ret! For i virkeligheden er jeg slet ikke doktor. Jeg er…” [trækker sin fiktive maske af]
Spiller A: ”Poul Nyrup Rasmussen!”
[Spiller B fortsætter scenen som Poul Nyrup Rasmussen]