Simultanscener
Simultanscener
Simultanscener er en impro-disciplin for 4 spillere.
To par á to spillere får hver deres sted som inspirationsord fra publikum inden scenen starter. De to par spillere fremfører nu hver deres scene samtidig på det samme område af scenegulvet. Spillerne giver og tager fokus, så begge scener får lov at udvikle sig. Spillerne anerkender ikke, at det andet par også spiller en scene, men fokuserer udelukkende på deres egen historie.
Disciplinen kan spilles, hvor den ene scene bliver stille, når den anden har fokus. Scenen, der ikke har fokus, behøver ikke at fryse fuldstændig. Spillerne kan stadig se ud som om de taler, men de skal ikke tiltrække sig opmærksomhed med for meget bevægelse.
Man kan også give fokus til den anden scene, hvis karaktererne bliver stille på en naturlig måde - altså hvor en stilhed giver mening i scenen. Spillerne kan stadig bevæge sig, men der mimes ingen samtale.
Format
Antal spillere
Shortform
4 spillere
Kategorier
Historie