Det Muntre Køkken
Det Muntre Køkken
Det Muntre Køkken (eller En hjælpende hånd) er en impro-disciplin for 2-3 spillere.
Der spilles en scene i et tv-køkken, hvor én spiller agerer kok, mens en anden spiller er kokkens arme. Kokken putter altså sine hænder om på ryggen, mens den anden spiller står bagved og stikker sine egne arme ind imellem kokkens. På den måde ligner det for publikum kokkens arme og hænder.
Foran kokken er der et bord med forskellige ingredienser og køkkenredskaber, der kan bruges til madlavning. Nu skal kokken forklare og vise hvordan man laver en ret, mens spilleren bagved skal lave maden med sine hænder. Det bliver som regel et stort svineri, fordi spilleren bagved ikke kan se bordet - til morskab for publikum.
En tredje spiller kan evt. være med i køkkenet til at stille kokken spørgsmål undervejs og forhindre større uheld.
Format
Antal spillere
Shortform
2-3 spillere
Kategorier
Begrænsning
Gimmick
Scenario